OCD (obsessiv-kompulsiv lidelse) har mange fællestræk med angst, men er kendetegnet ved et omfattende og forstyrrende mønster af tvangstanker og dertilhørende tvangshandlinger.
Mere specifikt er tvangstanker tilbagevendende, indtrængende tanker, mentale billeder eller impulser, som kommer uønsket og er svære eller umulige at slippe af med til trods for ihærdig indsats. Tvangstanker er ofte af meget forstyrrende karakter i den forstand, at de typisk indeholder temaer, som er særligt frastødende for personen selv. Af den grund kan tvangstanker ofte være meget skamfulde, og mange hemmeligholder deres tvangstanker i årevis. Tvangstanker udløser ikke sjældent ret stærke emotionelle reaktioner, fx angst, væmmelse, tvivl, skyld og skam.
Ofte vil personer med OCD udvikle forskellige adfærdsmønstre, der kortvarigt kan lette belastningen fra tvangstankerne. Dette kaldes tvangshandlinger. Der findes mange former for tvangshandlinger, men fælles for dem er, at de prøver at neutralisere tvangstankernes ubehag. Mere specifikt sigter en tvangshandling ofte mod at skabe en oplevelse af kontrol, vished, sikkerhed eller ro. Ofte vil tvangshandlinger være repetitive; de udføres gentagne gange, indtil den ønskede lettelse opnås. Tvangshandlinger kan være synlige handlinger (vaske, tjekke, sætte ting i orden), men kan også være usynlige, mentale handlinger (fx tænke “modsatte” tanker eller overanalysere tvangstanken).
Udover tvangshandlinger ses der hos personer med OCD også ofte en aktiv undgåelse af visse emner, handlinger eller steder. Hensigten med undgåelsen er at undgå aktivering af deres tvangstanker. Af samme grund vil personer med OCD ofte forsøge direkte at undertrykke deres tvangstanker mentalt.
De fleste med OCD har relativt god indsigt i, at deres tvangstanker er irrationelle eller overdrevne – i hvert fald når de er rolige og upåvirkede af deres tvangstanker. Men når deres tvangstanker er aktiverede, har de sværere ved at se deres tanker om overdrevne og ser sig tvunget til at forsøge at neutralisere dem gennem tvangshandlinger.
OCD kommer i forskellige grader, og de fleste kender nok til milde OCD-lignende træk. Eksempelvis tjekker mange hjemmet en ekstra gang, før de tager på ferie, og mange børn har en periode, hvor de forsøger at undgå at træde på stregerne på fortovet. Der er først tale om reel OCD, når tvangshandlingerne medfører markant ubehag, bliver relativt tidskrævende (for eksempel en time om dagen), og/eller forhindrer personen i at leve det liv, vedkommende ønsker.
OCD kommer i mange forskellige former. Mønsteret er overordnet det samme (tvangstanker skaber ubehag, som forsøges neutraliseret gennem tvangshandlinger), men temaet og arten af tvangshandlinger varierer betydeligt. Nogle af de hyppigst forekommende temaer i OCD handler om:
- Smitte og renlighed: Dette er den mest udbredte form for OCD. Tvangstankerne her går på at være beskidt eller befængt med noget, som kunne være skadeligt for genstande, én selv eller andre. Det kunne fx være bakterier, vira eller kemikalier. Typisk kædes sådanne tvangstanker sammen med omfattende rengørings- og vaskeritualer samt meget forsigtig håndtering eller komplet undgåelse af frygtede objekter.
- Tvivl og tjek: I denne kategori går tvangstankerne på at komme til at gøre skade på personer eller ejendele gennem uagtsomhed. Det kunne fx være frygten for at brænde sit hus ned, fordi man har glemt at slukke for ovnen, eller at forårsage vandskade ved at have ladet vinduet stå åbent. Personer med denne type OCD kan have svært ved at forlade deres hjem, fordi de bliver ved at have tvivl om, hvorvidt alt er forsvarligt lukket og slukket. Ofte vil personen føle sig nødsaget til at tjekke og sikre sig igen og igen på forskellige måder: kigge, lytte, spørge, fotografere. Frygten er ofte markant værre i mere stressende perioder, eller hvis de skal være væk i længere tid.
- Tabu og skade: Moral og samvittighed spiller en central rolle i denne type OCD. Det overordnede tema i tvangstankerne er frygten for eller tvivlen om at være eller gøre noget moralsk uacceptabelt. For eksempel oplever nogle indtrængende tanker om vold eller aggressive impulser, og de bliver bange for, at de kan udgøre en væsentlig fare for andre. Et andet eksempel er frygten for at ødelægge sit parforhold ved at være utro eller blive i tvivl om sin seksualitet. Et måske særligt stort tabu er de tvangstanker, der går på frygten for incest eller pædofili.
Det skal understreges, at personer, der lider af denne form for OCD, i høj grad selv oplever deres indtrængende tvangstanker som uønskede, frastødende og forkerte. Netop derfor kan denne form for OCD vække stærkt ubehag, og det sætter ofte væsentlige begrænsninger for at leve det liv, man ønsker. Det kan samtidig gøre det særligt svært for denne gruppe at opsøge behandling. Tilbøjeligheden til hemmeligholdelse er høj, netop fordi temaerne kan opleves som ekstremt skamfulde. Symptomerne på denne type OCD er også ofte mere skjulte, fordi tvangshandlingerne er overvejende mentale (selvmonitorering, analyse, argumentation, osv.). Derfor ser man også sjældnere, at pårørende kan hjælpe til at opdage problemet og foreslå behandling.
- Andre: Ovenstående kategorier er dem, jeg hyppigst har arbejdet med i min praksis. Men der findes andre varianter, som er værd kort at nævne: religiøse tvangstanker, OCD omkring symmetri og orden, OCD omkring parforhold (relationship OCD eller ROCD) og jalousi-OCD (ofte i form af retroaktiv jalousi-OCD).