Insomni (søvnløshed) er karakteriseret ved utilstrækkelig mængde eller kvalitet af søvn. Det medfører en række forstyrrende symptomer i løbet af dagen, herunder manglende energi, overskud og motivation, problemer med koncentration, overblik og hukommelse samt forstyrrelser i humøret såsom øget irritabilitet eller nedsat glæde.
Ofte vil en person med søvnproblemer opleve at være træt og udmattet gennem dagen, men alligevel ikke at være i stand til at falde i søvn inden for en rimelig tidsramme. Ved sengetid føler personen sig måske endda træt, men har alligevel meget aktivitet og uro i krop og/eller sind.
Søvnløshed forekommer til tider hos stort set alle. Men når problemet bliver så gennemgående, at det forstyrrer den overordnede trivsel og livsførsel (job, relationer, uddannelse osv.), så er der tale om et reelt klinisk problem.
Søvnproblemer kan komme til udtryk i forskellige faser af søvnen. En person kan opleve problemer i flere af faserne, men oftest ligger problemet mest i én af faserne. Har man svært ved at falde i søvn, kaldes det indsovningsproblemer. Derimod angår gennemsovningsproblemer vanskeligheder med at forblive sovende på grund af enten lange opvågninger eller overfladisk søvn med små, hyppige opvågninger. Endelig lider nogle overvejende af tidlig opvågning, altså at de vågner længe før, de føler sig udhvilede og ikke kan falde i søvn igen.
Insomni kan have mange former og ikke mindst mange årsager. For overblikkets skyld kan det være hjælpsomt at gruppere varianterne af insomni i nogle overordnede kategorier. Nedenstående kategorier er defineret ud fra årsagerne til insomni, det vil sige de underliggende mekanismer, som vedligeholder søvnproblemet. I behandlingen af insomni bliver disse mekanismer netop vigtige at afdække, fordi bestemte mekanismer kræver bestemte typer af behandling. Følgende kategorier er ikke officielle diagnoser, men mønstre, der ofte ses i praksis.
- Ringe søvnhygiejne: Søvnhygiejne er en fællesbetegnelse for de adfærdsmønstre og miljøfaktorer, som har indflydelse på hjernens søvnsystem. De fleste har nok hørt om problemet med skærmlys om aftenen i forhold til søvn. Andre eksempler er forbrug af alkohol, mønstre i koffeinindtag, varierende sengetider, temperatur i soveværelset og så videre. Behandlingen her er typisk praktiske tiltag, der tilsigter at forbedre søvnmiljø og søvnvaner.
- Primær insomni: Betegnelsen primær insomni er historisk blevet brugt til at beskrive udtalte søvnproblemer, som ikke følger af andre årsager (hverken fysiske eller psykiske). Personer i denne gruppe har som regel begrænset eller ingen effekt af råd om søvnhygiejne, fordi problemstillingen ligger dybere. For eksempel har mange med primær insomni det, der i litteraturen kaldes conditioned arousal. Termen conditioned arousal henviser til en (ubevidst) tillært fysiologisk og psykologisk reaktion på at gå i seng. Hjernen har gennem mange gentagelser lært at associere sengen og soveværelset med tilstande, som forstyrrer søvnen, fx stress, vågenhed, frustration og ængstelse.
- Søvnangst: Søvnangst beskriver et angstpræget mønster orienteret mod frygten for ikke at kunne sove eller konsekvenserne af søvnmangel. Ofte ses et selvforstærkende mønster, hvor selve frygten for ikke at kunne sove bliver det, der holder én vågen. Ligesom ved de typiske angstlidelser ses der også her et mønster af bekymring (“hvad nu hvis…”) samt diverse forsøg på at skabe kontrol, vished og sikkerhed omkring problemet. Personer med søvnangst har ofte undersøgt og implementeret mange af de gængse råd og teknikker mod søvnløshed, men oplever fortsat søvnproblemer. Det skyldes typisk, at problemet netop ikke er søvnhygiejnen, men rettere angsten omkring søvnen.
- Sekundær insomni: Termen sekundær insomni er historisk blevet brugt til at beskrive problemer med søvn, som skyldes andre psykiske problemstillinger. Fx er søvnproblemer ofte en følgevirkning af både stress, angst og depression. I disse tilfælde vil søvnproblemerne ofte lette ved behandling af den primære problemstilling. Hvis man fx ikke kan sove, fordi man ligger og stresser over sit arbejde, så bliver søvnen ofte bedre, hvis stressproblemet afhjælpes. Andre gange udvikler søvnproblemet sig dog til et selvstændigt problem: man begynder fx at stresse over selve det ikke at kunne sove. I sådanne tilfælde har tilstanden udviklet sig til noget, der passer bedre i kategorien primær insomni (se ovenfor).
- Somatiske årsager: Der findes adskillige fysiske årsager til søvnproblemer. Nogle af de hyppigst forekommende er søvnapnø, refluks og overgangsalder. Det er som regel mere oplagt at behandle sådanne tilstande somatisk. Ved opstart af et søvnrettet psykologforløb er standarden derfor at undersøge og eventuelt udelukke somatiske årsager.