Angst er en fællesbetegnelse for psykiske lidelser karakteriseret ved frygt og/eller bekymring i overdreven grad.
Adfærdsmæssigt er angst forbundet med undgåelses- og sikkerhedsadfærd. Undgåelsesadfærd er rent og skært forsøg på ikke at blive konfronteret med det, man har angst for. Sikkerhedsadfærd derimod er forsøg på at håndtere det frygtede, ofte gennem strategier, som sigter efter øget kontrol, vished eller sikkerhed.
Tankemæssigt oplever mange med angst, at de mentalt kredser om det frygtede emne og ikke kan give slip. Der ses som regel bekymringer om, hvad der kan gå galt (“hvad nu hvis…”). Dette kan også komme i form af deciderede katastrofetanker, det vil sige forestillinger om, at det værst tænkelige vil ske. Især under episoder af mere intens angst kan man opleve at blive overvældet af tankemylder.
Fysiologiske viser angst sig også gennem en række symptomer, herunder kropslig uro og anspændthed, udmattelse, hjertebanken, svedige håndflader, mavesmerter, kvalme, besværet vejrtrækning, søvnbesvær med mere. Nogle oplever også en drømmeagtig følelse af uvirkelighed (derealisation) eller at bogstaveligt talt være ude af sig selv (depersonalisering).
Den samme person kan opleve sin angst i forskellige grader. Sommetider vil den være der som en mildere nervøsitet, andre gange en mere moderat ængstelse, og måske nogle gange vil den komme intenst i form af det, der kaldes et panikanfald. Panikanfald er meget intense episoder af angst, som er relativt kortvarige (minutter frem for timer). Lejlighedsvise panikanfald kan forekomme ved alle angstlidelser.
Diagnostisk skelner man mellem flere forskellige angstlidelser. Diagnoserne overlapper i høj grad, men der er relevante forskelle. Man bør være opmærksom på, at diagnoser blot er overordnede beskrivelser af symptomer: En diagnose er sjældent en perfekt beskrivelse, men kan give en god indledende forståelse. Nogle af de hyppigst forekommende angstlidelser er:
- Socialangst (sommetider kaldt socialfobi) er karakteriseret ved frygt for at blive vurderet kritisk af andre i forskellige sociale situationer (fx fester, præsentationer eller at møde fremmede mennesker). Tankemæssigt ses ofte en optagethed af risikoen for at blive afvist, ydmyget eller gøre sig pinligt bemærket.
- Generaliseret angst er karakteriseret ved meget omfattende bekymring, ofte om katastrofelignende fremtidsscenarier angående fx arbejde, studie, helbred eller familie. Bekymringerne er ofte vedvarende og opleves typisk som svære eller umulige at kontrollere. Personer med generaliseret angst døjer typisk også med op til flere fysiologiske symptomer såsom anspændthed, udmattelse, irritabilitet, koncentrationsbesvær og søvnproblemer.
- Helbredsangst eller sygdomsangst betegner frygten for at lide af alvorlig sygdom (fx kræft). Personer med helbredsangst forskrækkes typisk let af uforklarede kropslige symptomer. Det skyldes, at de er tilbøjelige til at frygte, at symptomerne er tegn på alvorlig underliggende sygdom, også selvom symptomerne måske er relativt milde eller vage. Lidelsen medfører ofte en gennemgribende tendens til at tjekke egen krop, søge information om sygdomme eller søge bekræftelse fra læge.
- Panikangst er karakteriseret ved tilbagevendende, uventede panikanfald (også kaldet angstanfald). Dertil ses en vedvarende bekymring for at få panikanfald samt udpræget undgåelse af situationer og aktiviteter, som man frygter kunne udløse et panikanfald. Hvis man eksempelvis har oplevet et panikanfald i køen i et travlt supermarked, begynder man måske at undgå supermarkeder i myldretiden.
- Fobi eller enkeltfobi er en intens og irrationel frygt for ét specifikt fænomen, fx en bestemt aktivitet, genstand eller hændelse. Udbredte fobier inkluderer klaustrofobi (frygt for lukkede rum), akrofobi (højdeskræk), emetofobi (frygt for opkast), pseudodysfagi (frygt for at blive kvalt i mad) og agorafobi (frygt for åbne pladser). De fleste med fobier ved godt, at deres frygt er irrationel, men føler ikke desto mindre stadig overvældende frygt, når de konfronteres med frygtobjektet.